Kollektiv dyrevelfærd er røget ud af proportioner

03-Aug-2015 - Comments

Jeg undskylder på forhånd, for mange vil sikkert blive stødt af en del af det jeg skriver her. Jeg hylder de mennesker, som kæmper for dyrevelfærd - men jeg kan snart ikke længere magte de såkaldte dyreelskere, som hiver alting fuldstændig af sporet og ikke kan forholde sig bare en smule rationelt til tingene - og i mange tilfælde er ekstremt hykleriske.

Når man som menneske kan retfærdiggøre over for sig selv, at man hver aften sidder og spiser kød fra det danske industrilandbrug, hvor man kan være sikker på, at dyrene har lidt under forfærdelige vilkår hele livet - og så samtidig oprigtigt mener, at en tandlæge, der har betalt for at give en løve en hurtig og smertefri død, har fortjent at dø - så er man efter min mening ude på et ekstremt hyklerisk sidespor.

(Tilføjelse) Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg ikke prøver...

Når "indvandrere" kun er muslimer, og mad bliver et nationalitetsstempel

20-Nov-2014 - Comments

Torsdag d. 20/11/2014 fik Danmark efter to måneders afstemning endelig en nationalret: Stegt flæsk med persillesovs. Denne ret vandt med ca. 44% af stemmerne, så man må jo sige, at der er meget bred enighed - og jeg er da selv også godt tilfreds med resultatet.

Men det er ikke alle, der er tilfredse. Camilla Plum, den kendte TV-kok, udtaler bl.a. dette i en facebook-opdatering:

så er man da sikker på at vores indvandrere ikke kommer til at føle sig sådan rigtigt danske, Fy Dan...det er skamfuldt , når man nu kunne have brugt også denne lejlighed til mere favnende statements....eller er det igen en besked som hedder at før de dersens indvandrere får lært at spise vores svinekød så kan de godt glemme alt om at være helt rigtigt danske ?

Jeg må blankt indrømme, at jeg blev intet mindre end rasende da jeg så denne kommentar. Nu...

Racismen overskygger fornuften i Norden...

31-Aug-2014 - Comments

I Sverige er der nu arabisk på skoleskemaet, skriver Dagens.dk. En overskrift, som rimelig meget råber "Alle svenske skoleelever er nu tvangsindlagt til at lære arabisk", hvis I spørger mig - men endnu engang er det en af nyhedssidernes fuldstændig misvisende overskrifter - ikke så overraskende.

Artiklen starter med underrubrikken:

Svenske forældre raser over, deres poder skal lære arabisk i skolen. - Hvis det var mit barn, ville jeg brænde skolen ned, skriver en på Facebook.

Man må da sige, at det er opsigtvækkende. Det skriger til protest, og det er lige dét, de fleste medier i dag jagter. Det er også lykkedes meget godt - artiklen har skam høstet en masse "gode", vrede kommentarer på facebook.

Hvorvidt de mennesker ikke har læst artiklen, og dermed tror det, som jeg tidligere nævnte at overskriften udtrykker; om de bare er glødende racister; eller om de er glødende anti-islamister, det ved...

Journalister angriber fortsat de uskyldige.

05-Jul-2014 - Comments

Jeg har vist efterhånden fået på plads, at jeg på ingen måde bryder mig om flertallet af de danske nyhedssider. Min oplevelse er, at moralen forsvinder mere og mere fra medierne, og de er godt i gang med at glemme deres egentlige opgave: at oplyse folket om relevante, vigtige og ikke mindst sande (!) nyheder - ikke bare at tiltrække sig læsere.

Dette har jeg skrevet om adskillige gange, og har også tidligere fået mange positive kommentarer på det - men på trods af at jeg efterhånden har været godt omkring emnet, synes jeg at der fortsat bliver ved med at dukke nye overraskelser op. Medierne overgår sig selv hele tiden.

Denne gang er det, ikke overraskende, gået ud over endnu en burger-kæde - Burger King. Denne gang med en artikel fra Dagens.dk, med overskriften "Her er billedet der får Burger King-gæster til at væmmes".

Ved overskriften var min første...

Danskerne stemmer på fiktivt parti til EP-valget.

23-May-2014 - Comments

Hver tredje vælger er stadig i tvivl om, hvor krydset til europaparlamentsvalget skal sættes på søndag. Er du en af dem?

Disse ord er lagt på facebook af DR Nyheder i følgeskab af en artikel om, hvordan du ved hjælp af nogle tests kan finde frem til, hvem du skal stemme på til europaparlamentsvalget på søndag. De fleste facebook-brugere ser dog ud til at være ganske afklarede, hvem de agter at stemme på; de vil stemme Nej.

Jeg må indrømme, at jeg nærmest får det dårligt over at se det politiske niveau folk befinder sig på. Det ville være fint, hvis folk blot indrømmede, at de ikke er meget inde i det - men hvad jeg ser er folk, der bilder sig selv ind at have super meget forstand på det, måske endda mere end alle andre - mens hvad der egentlig kommer fra dem er ren volapyk. Dette...